In Danish In English  

Eletroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer

Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering (ESDH) er en stærk teknologi til at lette arbejdsgangene i videnbaserede organisationer og offentlige institutioner. Det er samtidig et konkret værktøj til at implementere formelle sagsgange og sikre en ensartethed i kommunikationen med både interne og eksterne interessenter. Overordnet omhandler ESDH området metoder til lagring og arkivering af elektroniske dokumenter, samt indskanning af papirdokumenter til permanent elektronisk arkivering.

BNP har stor erfaring i indførelsen af dokumenthåndtering og ESDH systemer i mange former for organisationer. Vores særlige færdigheder skyldes erfaringer med det indledende, planlægningsmæssige, organisatoriske og udførende arbejde. Desuden foretager BNP ESDH brugerevalueringer, typisk et par år efter implementeringen.

BNP kan her i 2007 konstatere, at virksomhederne og de offentlige institutioner tænker helhedsorienteret, når de skal købe og implementere et nyt ESDH system. Køberne vurderer således i hvor høj grad de kan få ændret handlemønstre og hvorledes ESDH kan integreres i portalløsninger og ERP systemer, således at der implementeres en integreret it-baseret videnplatform. Dette betyder ikke nødvendigvis at der skal investeres i én platform, men nærmere at spillereglerne for integrationen fastlægges og konsolideres på tværs i virksomheden/ organisationen. Læs mere under Integration.

I BNP’s kundekreds anvendes både EDH/dokumenthåndtering og ESDH. Dermed sikrer vi vores kunder, at vi altid har fingeren på pulsen af det danske dokumenthåndterings- og ESDH markeds forskellige produkter. Hvis din organisation står over for udfordringer i forbindelse med dokumenthåndtering eller ESDH, og du gerne vil tale med en uvildig rådgiver med stor praktisk erfaring, så kontakt os.