Pisk eller gulerod

Hvis videnstyring skal have gennemslagskraft bør der planlægges konkrete tiltag, der fremmer forståelsen for vigtigheden i at alle deler viden, som en vigtig del af arbejdsindsatsen.

Motivationsstrategien herfor skal derfor formuleres, da det er vigtigt at finde en god balance mellem kontrol (pisk) og belønning (gulerod). Man kan ikke forvente at medarbejderne videndeler på eget initiativ, blot fordi de deler arbejdsplads. Der skal være ledelsesmæssig opbakning samt tid og rum til, at videndelingen kan finde sted i en travl hverdag.

Kun få virksomheder belønner deling af viden på formel vis f.eks. i medarbejderevalueringer, hvor det burde udløse en bonus, hvis man har været en flittig videndeler.

Ligeledes bør videndeling decideret indgå i jobbeskrivelser, når medarbejderne besætter en ny stilling.  For kun af karrierefremmende årsager vil medarbejderne dele deres viden, fremfor at holde den tæt ind til kroppen og derved gøre sig selv uundværlig, hvilket ofte bedre kan betale sig for den enkelte. Pisken kan derfor også blive nødvendig at tage frem, hvis den enkelte medarbejders personlige interesser ikke harmonerer med virksomhedens mål.

Ønsker man at optimere videndelingen i sin virksomhed er positiv motivation dog at foretrække. Man må, som nævnt, derfor indføre nogle incitamenter, som ansporer alle medarbejdere til at dele deres viden.

Gulerodden behøver ikke nødvendigvis bestå i lønforhøjelse, men kan også ske gennem andre former for anerkendelse eller goder. Det er under alle omstændigheder nødvendigt at kommunikere tydeligt ud til medarbejderne, at videndeling er noget, man som ledelse prioriterer højt, og som man bør og kan bruge tid på.

Man skal også overveje at skabe fysiske rum, som sikrer, at medarbejderne mødes tilfældigt og taler sammen i arbejdstiden. For sådan er mennesket, som tidligere omtalt, indrettet og videndeling handler i høj grad om menneskelig interaktion, uanset hvor gode IT systemer der efterhånden udbydes.

Videndeling er altså både et spørgsmål om at gøre objektiv information tilgængelig elektronisk og sikre rammerne for den mere subjektive videndeling mellem menneskene i organisationen.

Videnledelse handler med andre ord ikke kun om IT-værktøjer, men først og fremmest om at formulere en strategi herfor, skabe videndeling på alle niveauer og om incitamenter, tid og rum, så strategien reelt implementeres – og videndelingen finder sted i praksis. Det er en udfordring som alle aktører i vidensamfundet før eller senere vil blive konfronteret med og hvis man lukker øjnene for den, så risikerer man hurtigt at formøble sin intellektuelle kapital.