In Danish In English  

Om Statens og Kommunernes Indkøbscentral (SKI)

Som webansvarlig kan det ofte være svært at få et indblik i, hvad SKI er for en størrelse. Vi prøver at give vores korte version herunder.

Om SKI

Ski er en indkøbsforening, der prækvalificerer en række leverandører i forhold til EU's udbudsregler. Det betyder at de leverandører som SKI har prækvalificeret, opfylder en række betingelser i forhold til financiel stabilitet og likviditet. Virksomhederne bedømmes ikke på kvaliteten af deres løsninger eller produkter.

Det er vigtigt at forstå at SKI, udover sig selv, varetager køber og sælgers interesser. Det er således ikke kun en organisation for statslige og offentlige kunder, som det vel indledningsvist var tiltænkt, men i ligeså høj grad danske leverandørers organisation.

SKI som organisation:

  • A/S ejet af Finansministeriet (55%) og Kommunernes
    Landsforening (45%)
  • Gennemfører EU udbud på vegne af den offentlige sektor
  • Vil understøtte effektivitet i offentligt indkøb via udbud og drift af attraktive rammeaftaler
  • SKI agerer på forretningsmæssige vilkår, men overskud geninvesteres, bl.a. i nye rammeaftaler.

SKI's økonomi:

  • Omsætning i 2002: 3,5 mia.
  • Omsætning i 2005: 7,1 mia.
  • Omsætning i 2006: 8,4 mia.
  • Omsætning i 2008: 10,3 mia.
  • Omsætning i 2012: 13 mia

SKI i tal:

  • 40 rammeaftaler
  • Finansieres af rabatandel, gns. 0.9%
  • Ca. 650 hovedleverandører + forhandlere
  • 70 medarbejdere.

Leverandørerne betaler således ca 1% af deres aftaler til SKI og det er således leverandørerne (og i sidste ende kunderne), der financierer SKI.

SKI's kunder

SKI definerer sine kunder således: 

Organisationen skal

  • Være offentlig
  • Eller ejet af det offentlige
  • Eller kontrolleret af det offentlige
  • Eller underlagt udbuds-/forsyningsdirektivet

Dvs: 

  • Staten - Ministerier, styrelser, selvejende institutioner 
  • Regionerne - Regionsgårde, sygehuse, institutioner
  • Kommunerne - Rådhuse, kommunale institutioner, kommunale aktieselskaber,forsyningsselskaber
  • Halvoffentlige virksomheder - F.eks DR, Dong, ATP, almennyttige boligselskaber, foreninger, organisationer

Deres kunder er pålagt at benytte SKI ved indkøb, hvis de ikke ønsker at gå i et EU-udbud.

SKI som monopol

SKI er en rendyrket monopolvirksomhed indenfor stat og kommune. Det er ikke et defacto monopol (som eksempelvis Microsoft teknologier), men et monopol i dets rene form. Der er ikke konkurrence fra andre lignende typer af offentlige eller private indkøbsorganisationer, og det er ikke muligt at etablere en tilsvarende organisation, da kommuner og statslige virksomheder vil være pålagt at benytte SKI.

Hvorfor benytte SKI?

Hvis I er en af de offentlige virksomheder som er tvunget til at benytte SKI og hvis jeres projekt økonomisk er over EU's tærskler (og I ikke vil i EU udbud), så er der ingen vej udenom!

I kan benytte eksterne konsulenter til forarbejdet, men gennem en kontrakt med SKI kommer I til at lægge et vist beløb til SKI (ca. 1%).

Det skal bemærkes at SKI selv i en præsentation (2009) skriver (powerpointdokument) ("Generelle observationer"):

  • Et enormt prisspænd mellem billigste og dyreste leverandør – op til 450%
  • Det største besparelsespotentiale ligger i at skifte leverandør
  • Timeraterne i den gamle rammekontrakt er tilsyneladende over markedsniveau – ca. 13%
  • Evalueringen har været 50% på pris – det afspejles, når resultater for valgte leverandører sammenlignes med resultater for alle bud
  • En stor del af Følgegruppens foretrukne leverandører er ikke valgt på aftalen
  • Hvis Følgegruppen ønsker at realisere besparelser, kræver det, at de anvender nye leverandører

Det er lysende klart, at I som offentlig virksomhed skal benytte SKI når I bryder udbudsgrænsen. Hvad det giver af fordele for jer som virksomhed (udover at undgå et EU-udbud) er mindre klart.