In Danish In English  





Proces og produkt

BNP benyttes som uvildige rådgivere i mange sammenhænge og forløb af forskellig varighed. Det kan være alt fra enkeltstående analyser af brugerbehov, strategiplanlægning, vurdering af IT setup, kravspecificering, systemudvælgelse, kvalitetssikring af leverancer over til længerevarende projektledelsesopgaver. Udgangspunktet er altid kundens aktuelle behov for sparring.

BNP kan således både løfte små opgaver såsom kommentering af en kravspecifikation kunden selv har udarbejdet, såvel som at føre kunden igennem hele tilblivelsesprocessen i det rette tempo og i den rigtige rækkefølge.

Derfor har BNP udarbejdet en procesmodel med fem trin, som illustrerer hvilke stadier man typisk skal igennem i et større web-/intranet-/portalprojekt. Der er tilknyttet utallige produkter for hvert trin. Hvis man klikker på hvert af de fem trin i procesmodellen vil der fremkomme eksempler på nogle af BNPs mest efterspurgte ydelser.